Facebook

Synes godt om os på Facebook, og følg vores ryttere på tæt hold.

Instagram

Følg os på Instagram og se flotte billeder fra stævner og clinics.

YouTube

Kig forbi Youtube, hvor du kan se videoer fra stævner og clinics.

Vores historie

Firkløverets Springakademi er en uafhængig non profit organisation, der er skabt af fire entusiastiske personer. Alle fire har et dybt engagement i rideheste og ridesport, og vil gerne gøre en forskel i sporten. De arbejder ulønnet for at udvikle unge danske springryttere, der har talent for og en drøm om at nå til tops.



De fire kræfter bag Firkløverets Springakademi startede akademiet for at give et løft til dansk springsport. Med tanke på at udvikle den danske springsport og opnå bedre resultater hos de danske ryttere, fokuserer Springakademiet på målrettet undervisning af de unge ryttere. Målet er at Danmark kan blive mere tydelig både nationalt og internationalt.

Målet for Firkøverets Springakademi

  • Løfte Danmark som springnation op blandt de bedste
  • Hjælper unge talentfulde ryttere med at udvikle talentfulde unge heste til Grand Prix niveau
Målet for Firkløverets springakademi er at afholde flere arrangementer om året, hvor springundervisningen med kapaciteter af international kvalitet, er det centrale indhold. Undervisningen vil blive suppleret med ophold hos professionelle og veletablerede ryttere.

Springakademiet vil sammensætte et hold af unge ryttere fra 14-25 år (Junior, Youngriders og U25), som har evnerne og ambitionerne til at nå til tops inden for springsporten. Firkløveret kan til enhver tid optage ryttere som har vist særlig talent og resultater i springsporten, uden ansøgning.

Undervisningen skal være gratis for alle de unge deltagere. Derudover skal undervisningen være åben for publikum, så alle ryttere der ikke er indbudt til at deltage med hest, kan få udbytte af springundervisningen.

Firkløverets Springakademi kan evt. også indbyde yngre seniorer til at deltage i undervisningen med hest.

Den hele ekvipage

Firkløverets Springakademi arbejder på at nå førnævnte mål, ved at skabe en ”hel ekvipage”. For at opnå dette giver vi akademiets ryttere nogle redskaber, som de kan bruge i hverdagen, træningen og på konkurrencebanerne. Disse redskaber får rytterne ved:

  • at arbejde med teambuilding og holdfølelse
  • at arbejde med personlig udvikling gennem coaching
  • at arbejde med horsemanship og viden om hestens psyke for at skabe de bedste forhold for hesten
  • at formidle viden om hvordan springheste trænes for at forebygge skader
  • at formidle viden om konkurrencehestens fodring og optagelse af foderet
  • at formidle viden om en toprytters træning, spisning og adfærd

Personerne bag springakademiet

Vores hovedsponsorer

Kontakt os

  • mail@mail.com
  • 88888888
  • 99999999