Sponsorer

Tak

Tak er et fattigt ord. Men et ord vi ikke kan sige nok. Tak til vores fantastiske sponsorer for den hjælp i yder til akademiet og vores dygtige ryttere.

Hovedsponsorer

Equipe Saddles er et firma der tegnes af Familien Ankarcrona fra Skåne ud fra Stall Ankarcrona. De importerer italienske kvalitets sadler til sportsudøvere  indenfor alle hestesportsgrene, og står for at forhandle disse produkter i Norden. I Sverige vinder EQUIPE sadler mere og mere indpas hos topryttere – en udvikling som Familien Ankarcrona også gerne ser i danmark. Firmaet sponserer gerne unge talentfulde ryttere og derfor har de valgt at sponsere Firkløveret.
St. Hippolyt er et fodeprodukt af højeste kvalitet efter det bedste koncept: At fodre som naturen selv. Sundhed, motivation og præstationsevne – det er udtryk for en afbalanceret og velfungerende hest. En veltilrettelagt fodring på basis af de bedste fodermidler er vejen til målet. De bedste råvarer og skånsomme produktionsmetoder bevarer de værdifulde næringsstoffer i det færdige foderprodukt.

I fremtiden vil Mountain Horse stille deres tøjkollektion til rådighed for alle Akademirytterne og ved Springclinicen 16. – 17. September er de første ridejakker uddelt fra firmaets nyeste serie.
Firmaet er grundlagt i 1987 af Senior President Lars Sjöward, der stadig står ved roret og styrer firmaets kurs, han er sekunderet af sine to børn: Catherina S Brolund, der er Brand Manager og Rolf Sjöward, der designer alt tøj , sko og støvler. På nuværende tidspunkt har firmaet ansat 75 personer over hele verden, og firmaet er et af Nordens førende.
Det nye sponsorat indebærer også at Springakademiet skifter farver til gråt med rødt og mørkeblåt, som er Mountain Horse´s farver.
Vi glæder os utroligt til at præsentere vores ryttere i tøjet fra Mountain Horse, der er kendt for ridetøj i lækkert design, med stor funktionalitet og med lang holdbarhed.

Sølvsponsorer

Beierholm er en af Danmarks førende revisions- og rådgivningsvirksomheder, og vores
betjening og samarbejde med vores kunder er altid forankret hos en partner og et
fast team af revisorer og medarbejdere, som kender virksomheden 360 grader rundt.

Dansk Varmblod er Danmarks største avlsforbund for rideheste – der avles heste indenfor to dicipliner: Dressurheste og Springheste.

Avlsmålet for springhesten er: En kraftfuld og smidig springning med stor kapacitet og god teknik. Der lægges vægt på en smidig og rummelig galop med god balance. Endvidere lægges der vægt på naturlig forsigtighed, stort mod, overblik og god ridelighed.

Desuden bliver der lagt vægt på, at avlsdyr og konkurrencedyr har en god holdbarhed, høj reproduktionsevne samt er fri for arvelige defekter.

Forbundet lægger vægt på at være innovativt og nytænkende.
DREAM SPORTS TV er et nyt fremadsusende tv-kanal, hvis ambition det er at levere live streaming af al sport. Også de har fundet konceptet for Firkløverets Springakademis så interessant, at de har tilbudt et sponsorat.
Hest & Rytter er eneste ride- og hestefagtidsskrift, hvor samtlige medarbejdere er ride- og hestefolk. Hest & Rytter bliver sendt ud til mange rideklubber under Dansk Ride Forbund. Hest & Rytter udkommer over hele Danmark og Hest & Rytter er overalt – de dækker ridestævner over hele landet, de følger ridehesteavlen tæt, de holder øje med at avlere, ryttere og heste behandles fair og retfærdigt af deres organisationer.
Klinikken arbjeder ud fra mottoet: Hesten skal ikke længere transporteres til en klinik. Klinikken kommer til hesten”. Langt de fleste behandlinger kan nemlig sagtens ske ude i staldene til fordel for både hest og ejer. IKEYVET har den nyeste teknologi inden for røntgen, chokbølgebehandling, ultralydsscanning og meget mere. For eksempel tager en blodprøve ikke længere flere dage at analysere. IKEYVET kan levere resultatet med det samme, og hestens behandling kan således hurtigere sættes i gang.
Komenti kan hjælpe med et bredt udvalg af konsulentopgaver inden for kommunikation og online marketing. Komenti har lavet hjemmesiden til Firkløverets Springakademi.

OM Spring er Danmarks mest kendte producent af springforhindringer.

OM -Spring har valgt at sponsorere et spring med Firkløverets logo på ligesom de har udført spring for vores sponsorer St. Hippolyt og Orifarm. Disse kan alle ses ved Firkløverets springclinics.

Det fynske medicinalfirma ORIFARM, der er ejet af Familien Bøgh-Sørensen. Birgitte og Hans Bøgh Sørensen er meget engageret i Dansk Springsport og deres datter Anne-Charlotte Bøgh Sørensen har været fremme blandt de førende ryttere herhjemme.

Supply sponsorer

Familien Lykke Svendsen ejer Ridecenteret Barthahus i Kokkedal, familien har besluttet at sponsere Firkøverets Springakademi ved at stille deres ridecenter til rådighed, når der er brug for det, fordi Firkløverets Springakademi falder sammen med familiens tanker om at omdanne deres ridecenter til et inspirationssted for springryttere.
LARS GORSKI ´s hjerte brænder for springsporten – han har sans for detaljen og finish i sit arbejde, og af natur er han åben og imødekommende. Lars er i forvejen sponsor for flere springryttere og glæder sig nu til at være en del af Firkløverets Springakademi og håber at kunne være tilstede ved alle Akademiets clinics.
logo-nyt_100
Henrik Bisgaard, der er indehaver af Bisgaard Bageri, har sponseret Firkløverets Springakademi med morgenbrød og brød til frokost og aftensmad lige fra Firkløveret startede i 2015. Henrik er far til springrytter Mille Bisgaard , der nu er senior men som startede i akademiets u25 gruppe, men Henrik har valgt at fortsætte sit sponsorat efter at Mille er blevet senior, fordi han ved Akademiet har brug for hans hjælp.

Carsten Christoffersen er far til akademirytter Isabell Jasmin Christoffersen. Han støtter Akademiet hver gang der er Springclinics på Barthahus med kage af en hver slags. Carsten har 3 Guldbager-foretninger i Lille Skensved, Roskilde og Viby Sjælland.

Margit – også kaldet Magiske Margit – er en meget erfaren hestemassør, der kører over hele landet. Hun ved, hvad der skal til for, at en springhest kan ”performe” på bedste vis. Hun arbejder dagligt med top konkurrenceheste, hun er fast deltager ved de store mesterskaber og hun har ofte ledsaget landsholdshestene i udlandet. I Firkløverets Springakademi er de beæret over, at en kapacitet som Margit har valgt at støtte op om deres projekt, og de glæder sig utroligt meget, til at kunne byde velkommen til Margit ved de fremtidige springclinic.
Magasinet Ridehesten er Danmarks største fagmagasin for ryttere og avlere med et oplag på 15.000 eksemplarer, der med sin dybdegående og faglige indgangsvinkel hver måned går tæt på hesteverdenen. Ridehesten.com er desuden en online nyhedsportal med hesteannoncer og hestefoto database.
Kim Ditrichsen er uddannet cand. Scient i humanistisk og samfundsvidenskabelig idrætsteori og har en master i performance-psykologi. Han har 20 års erfaring som elitetræner, og han har slået sit navn fast ved at stå bag bl.a. svømmere i den absolutte verdenselite. Kim arbejder med mentaltræning, ledelse, personlig udvikling, selvledelse, teamudvikling, karriere, performance strategi og personligbranding.

Det siger en sponsor om os

En sponsor

Kontakt os

Vil du vide mere om hvordan du bliver sponsor for akademiet?

  • René Holstein
  • 40 28 43 56
  • rene.holstein@youmail.dk